Corsiva 475 New Age er en populær og stilfuld tender – kendt for sit moderne design, høje hygge-faktor og flotte finish.
Båden tilbyder en perfekt kombination af klassiske linjer og moderne funktionalitet, hvilket gør den ideel til afslappede familieture, hygge med vennerne og skønne dage på vandet, hvad enten det er i havnen, på kanalerne eller langs kysten.
Den velindrettede og åbne indretning giver med sin indbydende U-formede siddegruppe i stævnen rigtig gode siddepladser til gæster omkring det flotte bord. Samtidig er pladsen udnyttet optimalt, og du finder masser af praktisk og tør opbevaring i stuverummene under bænkene til grej, tank og udstyr.